Lænden er det hyppigste område der rammes af en diskusprolaps.
Når man får en diskusprolaps, er det udtryk for, at de yderste lag i bruskskiven (diskus) er revnet og den bløde kerne, der findes midt i brusken, kan presse ud på nerver. Diskusprolapser opstår som en del af de naturlige slidforandringer i ryggen og forekommer hos ca. 25 % af 40-årige danskere.
Alle kan få en diskusprolaps, men sandsynligheden for at få det er bl.a. arveligt betinget, og rygning og overvægt øger risikoen. I de fleste tilfælde er der ikke en klar udløsende årsag til, at diskusprolapsen opstår, men hos nogle udløses den i forbindelse med en bestemt belastning eller løft.
Symptomerne på en diskusprolaps er ofte smerter både i lænden og i det ene ben. Disse udstrålende smerter til benene skyldes ikke nødvendigvis, at du har en diskusprolaps, men kan også forårsages af andre tilstande. Smerterne i benet vil ofte være stærkere end smerterne i ryggen, og en diskusprolaps kan godt give ben smerter uden at gøre ondt i ryggen. Der kan forekomme sovende/prikkende fornemmelser i benet eller fornemmelse af følelsesløshed. I forbindelse med en diskusprolaps kan man miste kraft i benet og opleve, at benet virker svigter ved belastning. En diskusprolaps kan også medvirke, at man ikke kan mærke, man skal på toilettet og, at man ikke kan komme af med vandet, eller at man har svært ved at holde på tarmluft og afføring. Ved påvirket blære- eller tarmkontrol skal man sørge for at blive undersøgt straks ved kiropraktor, læge eller vagtlæge/skadestue.
Diskusprolaps kan være en alvorlig lidelse, men normalt er prognosen god og kiropraktisk og fysioterapeutisk behandling og rådgivning med samtidig øvelsesinstruktion samt smertestillende medicin anbefales og giver normalt god effekt og lindring af smerterne. Ca. 90 % vil opleve bedring inden for 8 uger og udsigten til at komme sig over smerter og føleforstyrrelser er generelt god.
Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som er rettet mod at undgå operation med mindre manuel behandling, rådgivning og træning viser sig uden effekt.
Hvis behovet opstår, kan vi henvise direkte til MR-scanning og udredning ved kirurger på hospitalet.
Har man diskusprolaps i lænden yder der ekstra tilskud fra den offentlige sygesikring igennem et ”Prolapspakkeforløb” hvor patienten følges intensivt over en 8 ugers periode. Se priser her: https://www.danskkiropraktorforening.dk/media/3449/speciale-64-honorar-og-tilskud-pr-1-april-2024.pdf
Diskusprolaps i nakken opstår oftest som følge af aldersforandringer i nakkens knogler (nakkehvirvlerne) og i de bruskskiver (diskus), der ligger mellem hvirvlerne. Forandringer i de strukturer kan irritere nerver til armene og give symptomer på en diskusprolaps.
Symptomerne er ofte smerter i nakken med udstrålende smerter og eventuelt snurrende fornemmelser i skulder/arm. Der kan være nedsat følesans og kraft i armen. Disse symptomer kan også skyldes gigtforandringer i nakkens led.
Kiropraktisk og fysioterapeutisk behandling bestående af ledfrigørende behandling, muskelafslappende teknikker og forskellige øvelser der har til formål at normalisere normal funktion af nakkens led og muskler kan oftest lindre på smerterne ved at nedbringe irritationen af de påvirkede nerver. Oftest vil smertestillende medicin være nødvendigt i starten. I svære tilfælde som ikke bliver bedre af behandling, kan en operation overvejes.
Har man en diskusprolaps i nakken yders der ekstra tilskud ti behandling via den offentlige sygesikring via et ”Prolaps-pakke forløb. Se priser her: https://www.danskkiropraktorforening.dk/media/3449/speciale-64-honorar-og-tilskud-pr-1-april-2024.pdf
