Sofia Rontini udstillede på klinikken fra oktober 2009 - juli2010

Jeg er født og opvokset i Esbjerg, men som mit navn afslører, har jeg en italiensk baggrund.

Min italienske familie har gennem flere generationer uddannet sig og levet som kunstmalere i Toscana. I familiens atelier i villaen i Vicchio hvor min oldefar, farfar og onkel har malet, har jeg boet og malet i kortere og længere perioder af mit liv. Her har jeg ”suget” familiens erfaringer med og om kunst til mig. Deter hos dem, jeg igen og igen er blevet opfordret til at male. For hvert besøger min lyst og trang til at træde i deres fodspor blevet stærkere. Kort tid inden min onkel døde gav han mig en gave bestående af 3 nærmest nedslidte pensler - en af min oldefars pensler, en af min bedstefars, og til sidst en af sine egne – familiens stafet blev givet videre til mig. Jeg har nu stafetten hos mig, og fra den udspringer alle mine malerier, min kærlighed til farver og mit håb om at føre familien videre i farvernes verden.

I dag fylder det at male en stor del af mit liv. Inspirationen finder jeg i farvernes liv ogsamspil. Leg med farver styrer mine billeder, jeg arbejder spontant og intuitivt.Som udgangspunkt i maleprocessen ved jeg aldrig, hvad mit maleri skal rumme. Jeg oplever altid, at farverne tager magten - til tider som en dans, andre gange nærmere et tovtrækkeri. Det at skabe et stemningsfuldt maleri, hvor farvernes kombination og balance forener sig i en helhed,er drivkraften i min maleglæde. Jeger dybt fascineret af farvernes univers og dynamik. Minebilleder er nonfigurative. Jeg maler helst med akrylmaling, og oftest foretrækker jeg at male med stærke farver.

Jeg udstiller i både gallerier,virksomheder og kunstforeninger og ud fører også permanente udsmykningsopgaver.

Jeg er medlem af BRA (Billedkunstnere i Ribe Amt).

www.rontini.dk
©2008 Sofia Rontini